EKSPERTEN: Jørgen Sventrup om selvværd. Hvordan styrker vi det i voksenlivet?
“Det bedste vi kan gøre, er at være sammen med folk der elsker os uforbeholdent”.
I dette afsnit taler jeg med psykolog, mentaltræner og selvværds-ekspert, Jørgen Svenstrup. Det er anden gang, at jeg har Jørgen på besøg i studie. I afsnit 5 af Vores Mentale Sundhed talte jeg nemlig med Jørgen om selvtillid, sammenligninger og selvværd. I dette afsnit dobbeltklikker vi på emnet selvværd, og fokus for afsnittet er især selvværdet i voksenlivet. Vi taler i den forbindelse både om, hvordan vores selvværd påvirkes gennem livet, men også hvad vi, som voksne, kan gøre for at arbejde med - og styrke - vores selvværd.
I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:
I hvilke år i livet selvværdet især formes.
Hvad der påvirker børns selvværd. Denne forståelse kan vi både bruge til at reflektere over 1) vores egen opvækst og 2) hvordan vi opdrager vores børn.
Hvilke redskaber vi især kan bruge for at styrke vores selvværd i voksenlivet.
Hvor grænsen er mellem dét at have et stærkt selvværd og egoisme?
Hvorfor det er en god idé at kende til mentaltræning
...og meget, meget mere.
“Selvværd er grundlæggende en overbevisning. En overbevisning om, at jeg er værdifuld som menneske 100 % uafhængigt af mine handlinger og præstationer”.
Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.
Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.