EKSPERTEN: Astrologi - hvad kan vi bruge det til i en moderne verden med Amalie Bendixen og Marianne Gellert

“Vi kan bruge astrologien til at blive bevidste om udfordringer og potentialer i os selv, og ved at omfavne dem og leve bedst mulig med dem, kan vi ofte være og trives bedre i livet.”

I dette afsnit taler jeg med de to eksperter i astrologi og kvinderne bag ’Astropod’, Amalie Bendixen og Marianne Gellert. Amalie og Marianne fortæller i afsnittet om, hvad astrologi egentlig er for en størrelse. Udover at vi gennemgår astrologiens grundlæggende elementer, taler vi om, hvorvidt vi kan få det bedre i livet ved at tro på og leve i tråd med astrologien. Amalie og Marianne lægger i afsnittet mit fødselshoroskop, som jeg hører for første gang under optagelsen, og vi taler om, hvorvidt jeg kan genkende det, de fortæller, og om hvad jeg kan bruge min nye viden til i livet.

 

I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:

  • Hvorfor Amalie og Marianne tror på astrologien som en sandhed.

  • Hvorfor der er en udbredt misforståelse om, at vores stjernetegn alene beskriver hele vores personlighed.

  • Hvad vores stjernetegn/soltegn, månetegn, ascendant samt andre elementer af vores fødselshoroskop fortæller noget om.

  • Hvad mit fødselshoroskop fortæller om mig og om jeg kan genkende det, horoskopet fortæller.

  • Hvad vi kan bruge astrologien til i vores private liv, i arbejdslivet, i parforhold og i andre relationer.

  • ...og meget, meget mere.

 

“Det er en udbredt misforståelse, at vores stjernetegn alene giver det hele billede af vores personlighed. Der er kæmpe forskel på vores stjernetegn og på vores fødselshoroskop.”


Vil du gerne støtte podcasten her?
Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.
Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.

Forrige
Forrige

EKSPERTEN: Om funktionel medicin og om vigtigheden af bakterier og tarmflora med Ulrik Hjerpsted

Næste
Næste

EKSPERTEN: Jørgen Sventrup om selvværd. Hvordan styrker vi det i voksenlivet?