Pauser – hvorfor er det egentlig, at vi har brug for dem?

Pauser, ro, meditationer, at sætte tempoet ned – og listen fortsætter. Du har sikkert hørt disse ting rundt omkring, og der er god grund til, at flere og flere prædiker pause-budskaber. For vores krop (og hjerne) er faktisk slet ikke rustet til den fart – til det konstant høje tempo – mange af os lever vores liv i. Også selvom det er et tempo, vi har anset som ”helt normalt” i mange år. Her kan du læse nogle af de grundlæggende årsager til at du bør prioritere at holde dine pauser.

Perfekthedskultur og 100 km/t

Lad mig starte med et par væsentlige grundvilkår, der gør sig gældende og som er vigtige for forståelsen for, hvorfor pauser er særligt vigtige i det samfund, vi lever i.

Først og fremmest lever vi i en perfekthedskultur, hvor vi, især via sociale medier, konstant konfronteres med glansbilleder af perfekte og succesfulde elementer af andres liv. Det betyder, at vi konstant har mulighed for at sammenligne os med alt det, vi ikke har. Og det kræver enormt mange mentale ressourcer ikke at lade sig påvirke af alle de sammenlignings-triggers vi møder – konstant.

En anden kendsgerning er, at vi lever i et samfund, hvor alt skal gå fremad, hurtigere, opad, videre. Vi bliver rost for fart og udvikling; af hinanden men også strukturelt via eksempelvis karakterer, LinkedIn-algoritmer, stillingsbetegnelser mv. Tænk over det; samfundet roser os meget sjældent for stilstand eller for hvile – eller for bare at tage tingene i et moderat tempo.

Og det er cocktailen af disse ting – af perfekthedskulturen, de sociale medier og samfundets krav til konstant fremadstræben – der bliver farlig i kombination med den hjerne, vi bærer på. Du har formentlig hørt den med vores kære ”savannehjerne” i forskellige sammenhænge, men jeg nævner det alligevel igen her, fordi det er så grundlæggende for forståelsen for, hvorfor vi ofte er udfordrede, og til tider brænder ud i det samfund, vi lever i. Og der er nogle helt elementære ting i vores hjerne, der er vigtige for forståelsen for, hvorfor vi bør huske at prioritere kvalitetspauser i hverdagen.

Vores kære, gamle hjerne

Vores hjerne er ældgammel. Den blev dannet for mange millioner år siden og har siden da udviklet sig utroligt lidt. Samtidig har den verden, vi lever i, ændret sig fuldstændig markant alene over de sidste 50 år med teknologiens indtog. Og helt kort fortalt er det simpelthen her, der er opstået et mismatch.

Helt overordnet styres vores hjerne primært af to systemer. Den styres af det, der kaldes ’System 2’, som sidder foran i hovedet. Det kaldes også det vores ’Præfontale Cortex’, og det er netop dette område, der særligt adskiller os fra dyrene. Det er her de langsomme, rationelle, logiske, analytiske processer i os foregår. Denne del af hjernen styrer os ca. 10 % af tiden. 

De andre ca. 90 % af tiden er vi styret af det, vi kalder ’System 1’; også kaldet krybdyrshjernen. Den ligger bagerst i hovedet og blev originalt udviklet for at sikre vores overlevelse. ’System 1’ er linket til alt det, vi gør hurtigt, intuitivt og på autopilot; eksempelvis at trække vejret, at gå, at børste tænder, at spille på et instrument udenad, men det er også der ubehaget kommer fra, når vi eksempelvis overraskes af en politimand eller læser en sur mail. Denne del af hjernen reagerer intuitivt på det, vi møder, og dens formål er at scanne omgivelserne for at se, om der er, noget der kan true vores overlevelse. Helt grundlæggende fortæller denne del af hjernen os - når vi møder verden og vores omgivelserne - om vi skal ”kæmpe” eller ”flygte”. Og det var jo rigtig smart på savannen, hvor vi skulle være opmærksomme på løver og farlige røde bær, der kunne betyde vores død eller overlevelse.

Men det er ikke super hensigtsmæssigt, når vi i dag konstant stimuleres af tusind indtryk. For hjernen er alle disse indtryk potentielle faresignaler. Dagen lang møder vi folk, vi skal forholde os til, vi bliver bombarderet med nyheder, vi møder trafik, blinkende røde notifikationer på vores telefon, vi ser hvad andre folk laver og opnår på LinkedIn og Instagram – for bare at nævne et par af de triggers vores hjerne udsættes for hver dag. Alle de her elementer i vores ”helt normale verden” trigger altså vores krybdyrshjerne, som konstant beder os forholde os til, om vi skal ”kæmpe” eller ”flygte”. Og når det sker, bliver der helt lavpraktisk udskilt adrenalin og kortisol i kroppen – altså stresshormoner. Det er jo super smart, hvis vi skal præstere kortvarigt – eksempelvis til en eksamen eller lignende, men det er altså ret u-smart og ikke særlig hensigtsmæssigt i det lange løb.

Hold dine pauser

Hvis vi ikke passer på os selv og husker at prioritere pauser, er vores krop og hjerne konstant på overarbejde. Hvis vi ikke holder pauser – uden stimuli som fra eksempelvis telefonen og fjernsynet – får vi ikke sænket stresshormonerne i kroppen. Og på sigt kan vi altså risikere at gå ned med stress eller at brænde ud. Stresslæge Trine Rønnov, fortæller i podcast afsnit #9 af ’Vores Mentale Sundhed’ at stress på svensk kaldes ”udmatning”. Og det giver jo faktisk rigtig god mening; vi og kroppen bliver simpelthen udmattede.

Der er altså en biologisk forklaring på, hvorfor vi i dag let bliver stressede eller bare nemt får uhensigtsmæssigt høje niveauer af adrenalin og kortisol i kroppen, hvis vi ikke tager pauser.

Så tag dem. Pauserne. Husk dem i din hverdag, selvom det kan være svært at presse ind blandt venneaftaler, træning, partnertid, børnefokus, karriere og alt det løse. Det kræver prioritering. Og det er dig alene, der står for den.

En idé kan være at tænke over, hvordan du helt konkret får holdt kvalitetspauser i din hverdag. Kvalitetspauser handler så vidt muligt om at ”lave ingenting”. Om at komme ned i kroppen, om at trække vejret, om at lægge bekymringerne væk. Du og jeg er forskellige, og vi holder alle pauser på forskellige måder. Nogle dyrker meditation, nogle går en tur i skoven, nogle laver vejtrækningsøvelser – som i høj grad er linket til meditation i øvrigt.  

Hvad er din måde at holde pause på? Definér det, og tænk over, hvordan du kan inkorporere ”pause-slots” i din hverdag. Er det en morgen- eller aftenmeditation? Er det dybe vejrtrækninger, når du sidder på toilettet? Er det en kort gåtur rundt om blokken hver anden time? Jeg vil udfordre - eller som minimum opfordre - dig til at definere din egen pauseform.

Afsluttende vil jeg lige vende tilbage til stresslæge Trine Rønnov, som jeg nævnte i ovenstående. Hun anbefaler nemlig, at vi ideelt bør holde 10 minutters pause hver time.

Yes, du læste rigtigt. 10 minutter, hver time.

Lad os starte et sted. Vælg din måde at holde pause på. Og husk dem.

Af Lea Hellmann