Tantra-, traume- og empowerment-coach, Fanny Broholm, om hvorfor det er så vigtigt at komme ud af hovedet og ned i kroppen

Af Fanny Broholm

Ud fra mit perspektiv, er det her den allervigtigste praksis for mental sundhed:

  1. Bliv bevidst om, hvad du ønsker dig allermest.

  2. Bliv bevidst om hvilke negative tanker, du har omkring dit store ønske.

  3. Bliv bevidst om hvilke negative følelser, de tanker skaber, og hvor de sidder i kroppen.

  4. Skab tryghed omkring bevidst at mærke de allersværeste følelser og lad dem bevæge sig gennem kroppen med åndedræt, lyd og bevægelse.

  5. Bliv derefter bevidst om at vælge en ny og mere hjælpsom tanke, som skaber en meget bedre følelse i kroppen.

  6. Tag små daglige skridt i retningen af dine største drømme her i livet!

Det er min basisopskrift og den virker virkelig godt for mig og mine klienter.

At bruge åndedrættet, sætte lyd på og bevæge kroppen er faktisk også sådan de fleste pattedyr bearbejder deres følelser. Mennesker i den vestlige verden har desværre bare lært, at man IKKE må reagere kropsligt på følelser, og på den måde fanger vi praktisk talt følelserne i kroppen, indtil de får lov at blive frigivet i systemet.  


Jeg er tantra/sex-, traume- og empowerment-coach. Jeg er certificeret fra VITA*, hvilket er en 600 timers certificering fokuseret på forbindelsen mellem kroppen og sindet.

De fleste af os lever helt afskåret fra kroppen og bruger 90 % af vores tid og bevidsthed på at tænke/overtænke. 

De fleste af os forsøger også at undslippe svære følelser ved enten at tænke os ud af dem eller ved at bedøve os selv med underholdning, mad, arbejde, alkohol osv. Ingen af de to strategier virker i længden. Min erfaring er, at når man ikke kommer i dybden med at bearbejde sine svære følelser og oplevelser, hober de sig oftest op indeni og gør det sværere og sværere at have en afslappet, nydelsesfuld og positiv oplevelse af livet.

Som jeg altid siger til mine klienter, så er det min erfaring, at den eneste måde at komme over en følelse på, er ved at gå igennem den.  

Derfor er det min fineste opgave at få folk ud af hovedet og ned i kroppen og gøre dem trygge nok til bevidst at mærke de svære følelser, som de (over)tænker på og bedøver sig selv fra. De følelser kommer lettest op til overfladen, når jeg beder folk om at tænke HELT stort over det, de ønsker sig allermest her i livet. Så kommer alle de svære følelser og traumer op til overfladen – dem der holder os små og trygge ved at blokere vejen mod de store drømme. 

Der sker noget magisk, når man lader kroppen processere følelser, man er løbet fra - måske det meste af sit liv - ved at trække vejret ind i følelsen, sætte lyd på følelsen og bevæge kroppen med følelsen. Det er en flere tusind år gammel tantrisk praksis, som heldigvis er blevet genoplivet, og som du ikke behøver at være hverken spirituel eller seksuel for at bruge.  

At bruge åndedrættet, sætte lyd på og bevæge kroppen er faktisk også sådan de fleste pattedyr bearbejder deres følelser. Mennesker i den vestlige verden har desværre bare lært, at man IKKE må reagere kropsligt på følelser, og på den måde fanger vi praktisk talt følelserne i kroppen, indtil de får lov at blive frigivet i systemet.  

Jeg giver tit mine klienter denne hjemmeøvelse for, hvis de kan mærke, at de går rundt og overtænker og distraherer sig selv fra at mærke deres svære følelser. Eller hvis de har oplevet noget intenst, som de har brug for at give slip på følelserne omkring, f.eks. hjertesorger, overgreb eller konflikter. Næsten uden undtagelse, rapporterer de tilbage til mig, at det hjalp dem til at få grædt ud, raset af eller på anden vis bearbejdet, hvad der fyldte i dem. 

Man kan også lave en specifik intention inden øvelsen, hvor man bevidst vil bearbejde f.eks. sit forhold til sin krop, internaliseret sexisme eller forholdet til en forælder. Ved intuitivt at følge kroppens invitationer til at bevæge sig, sætte lyd på og måske slå eller råbe i en pude skaber man plads til at frigive tanker, oplevelser og følelser forbundet med intentionen. 

Når man så har givet plads til følelserne og de har fået lov til at bruse af, er der en helt magisk mental-kropslig frihed og lethed, der skaber plads til at vælge en ny tanke, der i højere grad styrker én til at gå i retningen af det, man ønsker sig allermest. 

Ved hjælp ret simple kropsøvelser som disse, kan du få en langt bedre mental sundhed i øjeblikket, og på lang sigt udvider du din mentale kapacitet til at skabe dig det liv, du drømmer om.  

 

*VITA = Vital, Integrated, Tantric Approach

Forrige
Forrige

Hvad jeg tog med mig fra halvandet døgn alene i sommerhus uden internet, telefon, computer og tv.

Næste
Næste

Metakognitiv terapi. Flere og flere taler om det, men hvad er det egentlig og hvorfor er det relevant at kende til?