Psykolog, psykoterapeut, psykiater, coach – hvad er det nu lige forskellen er og hvad er mest relevant for mig at prøve?

Har du også tænkt over, hvad forskellen egentlig er mellem en psykolog, en psykoterapeut, en psykiater og en coach? Det har jeg i hvert fald – endda også selvom jeg har gået i terapiforløb hos både en psykolog, en psykoterapeut og en (erhvervs-)coach. Det kan være svært at gennemskue, hvad det nu lige er, de forskellige titler adskiller sig fra hinanden. Hvis du også er lidt usikker på hvad forskellene - og lighederne - egentlig er, kan du læse den korte artikel her.

Hvorfor det er smart, at vi kender lidt til forskellene

Det er en jungle for mange at finde ud af, hvilken terapeut de skal gå hos. Mit indtryk er, at der ofte kan gå lang tid imellem at en person har vist interesse for at ville gå i terapi til at vedkommende booker en reel terapitime. Og det er der god grund til; der findes nemlig mange terapeuter og titler derude, og det kan være svært at beslutte sig for, hvem man egentlig skal vælge. Særligt fordi det at gå i terapi for mange kan være en ny, og tildels sårbar, ting.

Det er faktisk ærgerligt, at det skal være så besværligt at finde rundt i, for i bund og grund har vi jo tit brug for hurtigt at kunne finde frem til én, der vil være hensigtsmæssig for os at tale med i en given (ofte udfordrende) situation. Og når vi er i tvivl om, hvem vi skal gå til, mindskes chancerne for, at vi faktisk booker en tid hos en terapeut – og dermed at vi hjælpes på vej i forhold til at blive klogere på os selv, vores tanker og vores adfærd. Noget jeg personligt kun tror, at vi kan have gavn af. Vi orker nemlig ikke at spilde tid og penge på at ende hos én, der ikke er den rigtige for os. Hvis vi bliver klogere på forskellene (og lighederne) mellem forskellige titler, bliver det måske en smule nemmere at tage valget om at gå i terapi.

Måske - men måske ikke - har du fornemmet, at der imellem mange psykologer og psykoterapeuter kan eksistere en uudtalt stridighed. Jeg kommer tilbage til hvorfor, men lad os lige starte et andet sted.   

En psykiater

Lad os starte med psykiateren. En psykiater er en læge, der har specialiseret sig inde for psykiatrien. En psykiater arbejder som oftest på psykiatriske afdelinger på hospitaler. Her har psykiateren som oftest samtaler med patienter, vurderer derefter patienterne diagnosemæssigt og udskriver medicin. Psykiateren er den eneste af af de omtalte titler i artiklen her, der kan udskrive medicin.

Da en psykiater er uddannet læge, har vedkommende som oftest en medicinsk tilgang til patienten og patientens mentale sundhed. Psykiaterens lægebaggrund gør i øvrigt ham eller hende i stand til at vurdere sammenhænge mellem en specifik psykisk sygdom og de biologiske processer i hjernen.
 

En psykolog

En person, der er psykolog, har gennemført en kandidatuddannelse på universitetet i psykologi, og får derved titlen cand.psych. Efter to år med relevant arbejde og det der kaldes ”supervision” (der kan ses, som en form for eksamen), kan psykologen blive autoriseret psykolog. Der findes dog også dygtige psykologer, der ikke er autoriserede.

At være psykolog er en beskyttet titel, og dette er en af de primære forskelle i forhold til en psykoterapeut og en coach. Hverken titlen som psykoterapeut eller som coach er beskyttet. Det betyder, at alle i realiteten kan kalde sig disse to ting. Det kommer vi tilbage til.

Man kan se på det sådan, at mens lægen uddanner sig særligt indenfor menneskets anatomi, uddanner psykologen sig inden for det vi kan kalde den ” mentale anatomi”. På psykologstudiet lærer psykologer eksempelvis om mennesket psykiske udvikling fra barn til voksen (udviklingspsykologi), de lærer om personlighedspsykologi, om psykiske lidelser, om pædagogik mv.

En psykolog kan bruge sin uddannelse på mange forskellige måder. Udover at kunne arbejde 1:1 med klienter i terapi-sessioner, kan en psykolog desuden arbejde med alt fra forskning og undervisning til andet arbejde i skolevæsenet, arbejde med HR eller med at skabe højtperformende teams på arbejdspladser mv.

Når en psykolog arbejder med terapisessioner og hjælper klienter med mentalt arbejde (udfordringer mv.) arbejder vedkommende som oftest med samtaleterapi, og det er her forvirringen i forhold til psykoterapeuten opstår, for samtaleterapien kaldes nemlig psykoterapi (1). Når psykologen arbejder med sine klienter gennem samtale – som nogle af jer måske har prøvet - udøver han eller hun altså psykoterapi (”terapi for psyken”). Og det er også - og ofte udelukkende - det, psykoterapeuten gør.  

Til psykologens fordel kan det nævnes, at den lange og brede universitetsuddannelse ofte giver vedkommende faglighed til og mulighed for at trække på en bred grundviden omkring psykiske fænomener. Dette kan (potentielt) være en stor fordel i terapi-behandlingen.

En psykoterapeut

Som nævnt i ovenstående, er psykoterapeut-titlen ikke en beskyttet titel. Det betyder, at hvis du eller jeg i morgen beslutter os for at kalde os for psykoterapeut, så er der i realiteten ikke nogen, der kan fortælle os, at vi ikke må. Og for lige at øge forvirringen en smule, bør det nævnes, at en psykolog der udøver psykoterapi, også frit kan vælge at kalde sig for psykoterapeut. Psykologer må altså gerne, og med rette, kalde sig psykoterapeuter, men psykoterapeuter må ikke kalde sig psykologer.

Psykoterapeuten arbejder altså som udgangspunkt kun med samtaleterapi (psykoterapi), og ikke med svære psykiske lidelser. Samtidig er det relevant at nævne, at psykoterapeuten selv har gået i terapi, som del af sin uddannelse. Dette er omvendt ikke et krav for psykologen.

En psykoterapeut kan være enormt dygtig, men det kan potentielt være svært at gennemskue udefra eller uden en anbefaling, da psykoterapeuten som udgangspunkt ikke behøver nogen som helst uddannelse for at kalde sig psykoterapeut. Som en slags ”sikkerhed” har Dansk Psykoterapeutforening forsøgt at udforme nogle retningslinjer, man skal leve op til for at kalde sig for psykoterapeut. Hvis du vælger at gå i terapi hos en psykoterapeut, hvilket jeg vil skynde mig at understrege, sagtens kan være det rigtige valg, kan du derfor med fordel lige undersøge, om vedkommende lever op til kravene, og er medlem af foreningen. Det vigtigste af disse krav er, at: ”Vedkommende har en psykoterapeutisk uddannelse med en bestået eksamen fra en af de uddannelsesinstitutioner, der er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening. Hele uddannelsen skal være gennemført på maks. seks år” (2). Som om regel består uddannelsen af en aftensskole to gange om ugen eller en fuldtidsweekend om måneden. ¨

Forskellene og den nævnte stridighed

Den primære forskel er altså uddannelsen. Psykologen har en akademisk og fagligt bredere uddannelse (en langt videregående uddannelse), der, som nævnt, gør det muligt for psykologen at trække på viden fra forskellige behandlingsretninger, fra udviklingsteori, fra viden omkring forskellige diagnoser mv.

Modsat har psykoterapeuter den fordel, at de har brugt fire år (på deltid, vel at mærke) med fokus på samtaleterapi, hvorfor de ofte er super dygtige til dette. Samtidig er psykoterapeutens uddannelse meget praktisk, og kravet om at psykoterapeuterne selv har gået i terapi, kan bidrage til at de potentielt har nemmere ved at sætte sig i ”klientens sted”.

Stridigheden mellem psykologer og psykoterapeuter, der til tider kan dukke op, skyldes ofte, at psykologer kan føle sig bedre rustet til at arbejde med klienter grundet deres bredere faglige uddannelse. Modsat kan psykoterapeuter føle, at psykologer hæver sig unødvendigt over psykoterapeuter alene på grund af en akademisk titel. Og det er vel fair at spørge om, hvorvidt den brede faglige erfaring nødvendigvis er bedre end den praktiske?

Svaret på ovenstående vil jeg lade være op til jer. Der er dog kommet flere og flere psykoterapeuter til gennem tiden, og mange af dem er uden tvivl dygtige.

En coach

Og så mangler vi lige coach-titlen. Coach-titlen er, ligesom psykoterapeut-titlen, ikke en beskyttet titel, og vi kunne derfor potentielt alle kalde os for coaches i morgen, hvis vi ville. Som du måske har lagt mærke til, er der også kommet en masse former for coaches til i løbet af de sidste mange år. Der findes i dag stresscoaches, performancecoaches, udviklingscoaches, ledercoaches, vanecoaches, selvværdscoaches – og listen fortsætter.

Helt grundlæggende er coaching også en samtaleform, hvor coachen hjælper sin klient med at sætte specifikke mål og med at nå disse mål ved at skabe klarhed over en problemstilling og de tilhørende handlemuligheder. En coach forsøger ofte at hjælpe med at skabe forandringer i eksempelvis vaner, adfærd, tankemønstre eller overbevisninger. Samtidig kan coachen anvende specifikke værktøjer og teknikker, som kan variere alt efter hvilken baggrund og overbevisning den specifikke coach har (3).

Og for lige at øge forvirringen en smule, så kan psykologer og psykoterapeuter også coache sine klienter. Coaching er altså, grundlæggende, blot en samtaleform.

 
Hvad er så forskellen mellem en psykoterapeut og en coach?

En coach har ofte - men ikke altid - gennemført en coach-uddannelse, som ofte varer kortere tid en en psykoterapeut-uddannelse. Eksempelvis kan man gennemføre en vanecoachuddannelse på 60 timer fordelt på 9 dage over 3 måneder (5). Det betyder bestemt ikke, at coaches ikke kan hjælpe folk i den rigtige retning og være ekstremt værdifulde for deres klienter. Coaches kan være mega dygtige.

Man kan sige, at coachen ofte bevæger lidt mere i overfladen, hvorimod en psykoterapeut ofte bevæger sig dybere ned i de forskellige problemstillinger – og bevæger sig potentielt også ofte tilbage til barndommen. Coachen fokuserer ofte mere på ”konteksten i dag” og på hvad klienten kan gøre her og nu for at rykke sig. Et psykoterapi-forløb kan derfor ofte være en lidt længere proces end et coaching-forløb.

Af den grund kan coaching især fungere godt for dem, der gerne vil vide, hvad de kan gøre her og nu – og som ikke orker alt for meget snak omkring fortid, barndom mv. Samtidig skal det nævnes, at coaching reelt hverken er terapi eller rådgivning. Det handler i højere grad om at finde motivationen til forandring eller præstation i forhold til en given problemstilling – her og nu. Derfor kan coaching eksempelvis fungere godt, hvis du er i tvivl om et karrierevalg eller ønsker at ændre en vane. Modsat er det formentlig en anden form for terapi du har brug for, hvis du ønsker i detaljer at forstå, hvilke situationer og erfaringer fra barndommen der har påvirket dit selvværd - for blot at nævne et eksempel.

Min egen erfaring med forskellige terapi-forløb

Forhåbentlig har ovenstående gjort dig en smule klogere på hvad de primære forskelle er på en psykolog, en psykoterapeut, en psykiater og en coach.

Personligt har jeg, som nævnt i indledningen, prøvet både en psykolog, en psykoterapeut og en (erhvervs-)coach. Og alle mine valg har – ærlig talt – været ret tilfældige og har primært skyldtes en anbefaling fra en ven eller anden relation i en given situation. Jeg har fået noget forskellige ting ud af alle mine terapiforløb, selvom der selvfølgelig også har været overlappende læringer, men jeg kan ikke fremhæve den ene frem for den anden i forhold til en anbefaling af, hvad der er bedst at kaste sig ud i. Mit forløb hos en psykoterapeut gjorde mig helt klart mest klog på min barndom og har givet mig en bedre forståelse af mig selv som resultat af denne. Det var modsat de to andre terapiforløb en mere langsommelig proces, som har været enormt værdifuld, men som til tider gjorde mig en smule utålmodig.  

Mit coach-forløb og mit psykolog-forløb – som jeg tog på forskellige tidspunkter i livet – har begge været mere fokuserede på min nuværende situation og på redskaber, jeg kunne tage med ud i livet. Mit coach-forløbet havde, i højere grad end psykolog-forløbet, et mere tjept tempo og et mere udbredt: ”så hvad kan du gøre/hvordan kan du tænke anderledes her og nu”-element. Helt personligt har jeg, når jeg i dag tænker tilbage, nok fået mest ud af coach-forløbet og psykoterapeut-forløbet. Men for at være ærlig, ville jeg ikke være nogle af forløbene foruden. Selvom det måske nok ikke hjælper din beslutning, så har jeg fået nogle forskellige læringer ud af de forskellige forløb. Det skal igen nævnes, at jeg tog forløbene på forskellige tidspunkter i livet, og jeg har formentligt også brugt den viden jeg har fået, fra de forskellige forløb, til at bygge oven på hinanden.

Det skal nævnes, at selvom jeg er stor fan af at få redskaber med mig fra terapi-sessioner, som jeg kan bruge med det samme, og selvom jeg til tider savnede en smule flere svar på ”okay, men hvad gør jeg så med den viden?” i mit psykoterapeut-forløb, har netop dette forløb givet mig en meget klarere og dybere forståelse af mig selv, mine tanke- og handlemønstre, og for mig har det personligt været guld værd. Det har givet et nyt perspektiv på mig selv, og faktisk også på livet. Derfor må jeg stå ved, at jeg ikke ville være nogle af forløbene foruden.

Hvad skal jeg så vælge?

En enormt vigtig faktor, når du vælger en terapeut, er selvfølgelig at kemien mellem dig og terapeuten er god, og den kan desværre være svær at vurdere, før du har været til en terapi-time. Selvom det nok ikke er det svar du ønsker, handler det derfor noglegange om at vi kaster os ud i det, og tester, om det fungerer. En god idé kan være at ringe til den terapeut, du tænker at booke en tid hos og få en indledende snak med ham eller hende. Det er en god måde at mærke hinandens energi og ønsker på. Og det kan også være, at du vælger en terapeut og må erkende, at du har brug for en anden efter første besøg. Og det er okay. Kemien og tilliden imellem jer er afgørende.

Hvis du ønsker hjælp til et meget specifikt emne såsom sorg, tab, ensomhed, angst eller lignende, giver det selvfølgelig mening at søge efter en terapeut med fokus på netop dette emne.

En anbefaling fra en ven eller en kollega kan være en god idé, når du skal vælge en terapeut. Alligevel skal du huske, at hvad der fungerer for ham eller hende, ikke nødvendigvis fungerer for dig.

I forhold til om du skal vælge en coach, psykolog eller psykoterapeut kan du med fordel tænke lidt over, hvad du gerne vil have du af det, og over hvor meget du ønsker at grave i fortiden. Og hvis du vælger en psykoterapeut, så tjek lige vedkommendes uddannelse og medlemskab i Dansk Psykoterapeutforening.

Derfra er du, som nævnt, nok nødt til bare at kaste dig ud i det, og prøve en terapeut af for at vurdere, om han eller hun kan give dig noget konstruktivt, brugbart og værdifuldt med videre i livet. Vi er alle forskellige i forhold til hvor meget vi ønsker at dykke ned i fortiden, i forhold til hvor meget vi ønsker primært at være mere handlingsfokuserede i overfladen – og generelt i forhold til hvilken jargon vi foretrækker.

Én ting er dog sikker: Du kommer ingen vegne ved ikke at prøve det af. Og hvad er det egentlig lige, vi kan miste ved at prøve en terapeut? For mig at se, er der kun viden og erfaring at vinde.

KILDER:
1: www.pjkp.dk/ordbog/psykolog/
2: www.psykoterapeutforeningen.dk/medlemskab/optagelseskriterier/
3: www.nlphuset.dk/uddannelser/coaching/hvad-er-coaching/
4: www.ungterapi.dk/psykolog-vs-psykoterapeut/
5: https://www.vanecoach.dk/bliv-vanecoach

Af Lea hellmann