Hvordan Runa vendte sin frygt og livets modgang til en styrke

Af Runa Egeskov

Jeg har altid opfattet mig selv som et menneske, der kunne klare det, livet bragte. Jeg er gået gennem livet ved at handle og det har været min mestringsstrategi så langt tilbage jeg kan huske - og det har åbnet mange spændende og fantastiske døre. 

Men 2017 var året hvor alt blev vendt på hovedet og jeg var for altid forandret.

Året forinden var jeg blevet gift; min mand og jeg nød tosomheden og det frie og spontane liv. Vi var begyndt at tale lidt om børn, da det for os og mange var et naturligt næste skridt. Det var en stor drøm for min mand og for mig noget, der kom, når tid var. Vi besluttede, at tiden var nu og jeg lagde derfor p-pillerne på hylden. Vi glædede os til den både sjove og spændende proces med alt, hvad det indebar.

Men der skete ikke noget. Måned efter måned sad vi tilbage med skuffelse og nedadvendte mundvige. 

Vi aflagde lægen et besøg og han henviste os til fertilitetsbehandling. Der gennemgik jeg en del undersøgelser og der var som udgangspunkt intet der tydede på, at jeg havde nogle fertilitetsudfordringer. Min mands sædprøve viste også et flot antal. Vi fik derfor den sexede titel: uforklarligt ufrivilligt barnløse.

Inseminationsbehandlingen begyndte og alle, både os og fertilitetslægerne, var optimistiske. Vi fik endda flere flotte ord og kommentarer med som: “I skal nok hurtigt blive gravide”. Men det var ikke tilfældet. Efter tre inseminationsforløb blev vi henvist til reagensglasbehandling. 

At glemme sig selv

Det er en kæmpe livsstilsændring at være i fertilitetsbehandling. Man går fra det, jeg oplevede som ‘det uskyldige liv’ med frihed, glæde og få bekymringer om det at skabe et barn til ‘det alvorlige liv’, hvor meget præges af rigide rammer og radikale livsstilsændringer, der kan føles som at blive sat i fængsel uden for fængslets mure - for hvad er det rigtige at gøre? Og vil mine valg overhoved bringe mig vores drømmebarn?

Jeg blev rådet til at ændre kost, min måde at dyrke motion på, have sex så ofte som muligt, ikke drikke alkohol, særlige kosttilskud og måske alternative behandlinger kunne hjælpe? Og så var der de nødvendige tiltag, som at tage medicinen på helt konkrete tidspunkter. Det kunne være det fremragende tidspunkt om formiddagen, hvor du sidder til møde på jobbet eller den aften du er i byen og må gå ud på et beskidt toilet på en restaurant mens dine veninder sidder og drikker gin&tonics, som du ikke selv må få for så at gå hjem og dyrke skemalagt sex. Fantastisk! Jeg kan røbe, at det ikke føles fantastisk efter 547 dage….

Måden jeg var i fertilitetsbehandlingen på gik ud over sociale sammenhænge, karriere, sexliv, relationer, parforhold og ikke mindst forholdet til mig selv. Det vendte op og ned på min selvopfattelse og min livsglæde forsvandt lidt efter lidt for jeg glemte at stoppe op og mærke efter, hvad der var vigtigt og rigtigt for mig. I kampen glemte jeg min integritet, autenticitet og mig selv. 

For sådan en omgang kan give tunnelsyn. Jeg blev så optaget af målet. Af længslen efter en graviditet. Efter min drømme baby. Og det gav det mig - tunnelsyn. 

Vi forsøgte intenst at få børn i halvandet års tid men måtte til sidst sætte det hele på pause - vi var begge udmattede, ødelagte og det bar vores parforhold også præg af.

Et nyt eventyr

Men at stifte bekendtskab med barnløsheden og fertilitetsbehandling var ikke kun et svært bekendtskab. Den tvang mig til kigge indad og konfrontere mig med livsvigtige spørgsmål som:

Hvor langt ville jeg egentlig gå for drømmen om et barn og hvor meget måtte det koste mig?

Hvem var jeg, hvis jeg ikke blev mor og dermed heller ikke en del af fællesskabet?

Og hvad var egentlig meningen med mit liv?

Med de spørgsmål og mange flere, drog jeg ud på det, der blev mit livs selvudviklings eventyr. Jeg tog en coachuddannelse, lånte næsten alle selvudviklingsbøger der findes på biblioteket, talte med diverse præster, buddhister, coaches, psykologer og terapeuter. Alt sammen for at finde svar på, hvem jeg i sandheden er, hvem jeg gerne vil være og ikke mindst, hvordan jeg vil leve mit bedste liv, så autentisk som muligt.

For mig er det lige så vigtigt som amen i kirken at leve efter mine værdier men barnløsheden havde, som et stort uhyggeligt monster, suget alt ud af mig.

Autenticitet er svaret for mig

Det har været et eventyr, hvor jeg satte sejl med ønske om et mere autentisk jeg - og det har bragt mange store, vilde og svære storme med sig. Der har været gange, hvor jeg har været lammet af frygt, kontroltab, uvished og magtesløshed. Og endnu flere gange har jeg været i tvivl om jeg overhoved ville finde land igen.

Men det gjorde jeg.

Som tiden gik bragte mit skib mig til flere havne, hvor jeg fik mere indsigt og klarhed over mine handlemønstre, overbevisninger og hvad der er inden- og udenfor min kontrol. Jeg fik forståelse for mine grænser, hvad selvkærlighed og taknemmelighed kan bringe af lysglimt i mit liv og ikke mindst; hvor vigtig kommunikation er. Både den til mig selv og til andre.

Jeg lærte om et både og mindset og om kontraster. Jeg opdagede, at stor glæde ikke kan eksistere uden lidelse. Altså jeg ved først, hvad stor glæde egentlig betyder og vil sige, hvis der også er lidelse i mit liv - og nogle gange kan de endda optræde på samme tid. Det er lidt ligesom, når man mærker forårets lune solstråler på sin kind efter en regnfuld og kold vinter - det kan noget særligt. Nærværet har fået en helt ny betydning.

Hvad der hjalp mig i min livskrise

Det er gået op for mig, at jeg ikke hver gang kan handle mig ud af en situation. Min mestringsstrategi virker simpelthen ikke længere. Jeg har i stedet skulle lære at være med det, jeg tidligere løb fra; frygten for at mærke mine følelser. Både de svære og de rare.

Jeg har brugt oceaner af tid på at være med mine følelser, anerkende og acceptere dem - og gud skal vide, at det har været svært men også utrolig berigende. Jeg forstår nu, hvorfor regnbuen har så mange farver.

At lære alle mine følelser at kende har bragt min sårbarhed med sig. Nu tør jeg at vise, når jeg er ked af det eller bange og det har bragt både omsorg og kærlighed med sig på sin vej - så meget, jeg aldrig har kunne drømme om det. 

Og ikke mindst en følelse af at være mere hel. For hvordan kunne jeg i virkeligheden havde troet, at jeg kunne føle mig hel, hvis jeg ikke turde være med de svære følelser? 

Hver dag øver jeg mig i selvkærlige handlinger, om det er to minutter ekstra i sengen inden jeg står op om morgenen, en gåtur i solens stråler omkring søen i H.C Ørstedsparken eller når jeg kigger mig i spejlet og siger at lige meget hvad, så klarer jeg det. 

På mit eventyrs rejse fandt jeg min sårbarhed. Jeg fandt min autenticitet. Jeg fandt mig.

Og selvom jeg endnu ikke står med et barn i favnen, så har mødet med barnløsheden taget mig fra den store asfalterede vej og ud i vildmarken med de smukkeste blomster. 

Måske kan du tage noget af min historie med dig. Husk at din livskrise kan bringe store gaver med sig; hvis du er villig til at få øje på det.

“Det er livets største privilegium at finde ud af, hvem du i sandhed er.”
(Carl Jung)

Værtøjer og input du kan tage med dig i livet

Hvis du har behov for og mod på at sætte sejl og drage ud på dit eget selvudviklingseventyr, så start med små skridt. 

Og hvordan gør du det? det kommer der nogle helt konkrete værktøjer til her:

• Start med at lære dine tanker og følelser bedre at kende. Det kan du gøre ved at skrive dem ned i din dagbog eller på en note på din mobil. Når du skriver dine tanker og følelser ned, så får du et mere nuanceret billede af, hvordan du egentlig har det. Stil også gerne dig selv spørgsmålet: “hvad har jeg brug for mere af?”. Skriv det ned og overvej også gerne, hvordan du kan få mere af det. Eksempelvis: “Jeg føler mig magtesløs, drænet og uden overskud. Jeg har brug for mere energi og glade øjeblikke i mit liv. Det kunne jeg få ved at gå en tur i skoven, dyrke yoga/styrketræning og/eller ringe til min gode veninde”.

• Tal om dine tanker og følelser - også de svære! Overvej hvem i din omgangskreds, du har lyst til at dele med og hvem du har tillid til. Når du deler, vil du måske opleve ikke at være alene med nogle af dine svære tanker og følelser og samtidig vil andre bedre kunne hjælpe og støtte dig.

• Brug naturen og husk at få frisk luft gerne hver dag. Det at være i naturen grounder os alle sammen og forskning viser, at det har mange positive effekter for vores mentale og fysiske helbred.

• Skriv ned, hvad du allerede er glad og taknemmelig for i dit liv lige nu. Det kan være svært at få øje på, men husk at det “bare” kan være noget, som at få sin første kop kaffe om morgenen, sidde i solens stråler eller føle sig heldig over de mennesker, du har i dit liv. 

• Hav omsorg og medfølelse med dig selv. Alle dine tanker, følelser og det du mærker er helt, som det skal være - også selvom det kan føles skamfuldt, ubehageligt og svært. Alle mennesker går igennem livskriser, så vid at du er fuldstændig, som du skal være men måske har brug for nogle flere værktøjer til at håndtere det, du lige nu går igennem. Det er de små skridt, som betyder noget på den lange bane.

Hvis du har brug for en støttende og guidende hånd på dit eventyr, så find en professionel og tag gerne en samtale med personen inden, så du sikrer dig en god kemi mellem jer.

Tak fordi du læste med og rigtig god fornøjelse.