EKSPERTEN: Om hvorfor taknemmelighed kan give os et bedre liv med Rikke Østergaard
“Studier viser, at folk der føler taknemmelighed, er gladere, mindre stressede, har en bedre fordøjelse, sover bedre og tjener flere penge – blandt andet”.
I dette afsnit taler jeg med erhvervssociolog, forfatter og ekspert i taknemmelighed, Rikke Østergaard. Vi taler om, hvorfor vi reelt kan få et bedre liv af at føle taknemmelighed. Rikke fortæller om studier, der undersøger hvilke konsekvenser dét at føle taknemmelighed har, og hun fortæller om, hvordan vi hver især (nemt) kan implementere taknemmelighed i vores liv.
I afsnittet taler vi bl.a. om:
Hvad taknemmelighed helt grundlæggende er.
Hvorfor det ikke er naturligt for mennesker at føle taknemmelighed.
De (mange!) positive konsekvenser dét at føle taknemmelighed har. De omhandler både vores fysiske krop, vores mentale sundhed, vores økonomi og vores relationer.
Hvilken kobling taknemmelighed har til meditation og positiv psykologi.
Hvordan vi nemt kan implementere taknemmelighed i vores liv.
“Når vi arbejder med taknemmelighed, skal vi lære at gå imod vores egen natur og være knivskarpe på, at vi godt ved, at vores hjerne vil have os ud i negative tankebaner. Vi skal være modige nok til at bryde med flokdyrsmentaliteten”.
Vil du gerne støtte podcasten her? Så kan du gøre det med et valgfrit beløb via MobilePay: 155503.