EKSPERTEN: Sexolog, Joan Ørting, om, hvorfor vi bør tale højere om sex, lyst og behov

“Man hører nogle gange det der med, at vi kan tale sex ihjel. Men altså; vi er ikke engang begyndt at tale om det endnu”.


I dette afsnit taler jeg med sexolog og forfatter, Joan Ørting. Vi taler om, hvorfor vi, langt hen ad vejen, er dårlige til at tale om sex, seksualitet, lyster og behov. Vi taler om, hvorfor det er vigtigt, at tale højt om disse emner, og i den forbindelse forklarer Joan om både 'De 5 Kærlighedssprog' og om Joans egne definerede '5 Erotiske Sprog', som hendes nyeste bog handler om. Joan fortæller hvad disse sprog er, og om hvorfor det er værdifuldt både at kende og bruge dem.

I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:

  • Hvorfor det for mange er svært at tale om sex, seksualitet, drifter, lyster og behov.

  • Hvorfor vores manglende italesættelse af sex kan begrænse vores potentiale for nydelse, glæde og trivsel.

  • Hvilke uhensigtsmæssige vaner mange af os har i relation til sex og til at "drive parforhold".

  • Hvordan vi bliver bedre til at tale om emner relateret til sex.

“Der er stadigvæk alt for meget skam forbundet med sex. Vi ved ikke, hvilke ord vi skal bruge om det eller hvornår vi skal tale om det”.


Vil du gerne støtte podcasten her?
Så kan du gøre det med et valgfrit beløb via MobilePay: 155503.

Forrige
Forrige

EKSPERTEN: Brænd hamsterhjulet og forstå fordelene ved en 4-dages arbejdsuge med Pernille Abildgaard

Næste
Næste

EKSPERTEN: Om fysisk og mental biohacking med Nickolai Damgaard og Jeanette Oxlund