EKSPERTEN: Se din barsel som personlig og faglig udvikling med Anne Sophie Sehested Münster

“Når vi er på barsel, bliver vi klogere på os selv, på vores værdier og på hvad vi vil og ikke vil.”


I dette afsnit taler jeg med stifter af og CEO i virksomheden og netværket Inspired Beyond Babies, Anne Sophie Sehested Münster. Nogle (især kvinder) føler ofte, at de bliver sat 'bagud' i deres karriere, når de går på barsel i forhold til folk (især mænd), der ikke går på barsel. Men Anne Sophie argumenterer for, at vi bør ændre vores perspektiv på barslen og på, hvad vi kan bruge den til. Vi bør se barslen som en udviklingsperiode, der udvikler vores både faglige og personlige kompetencer. Og denne udvikling bør virksomheder omfavne og anerkende. Vi taler også om, hvorfor barslen påvirker alt fra vores trivsel til ligestilling i samfundet, og så taler vi desuden om sund og bæredygtig succes. I relation til sidstnævnte, fortæller Anne Sophie om den jordomrejse, hende og hendes familie er på vej på - midt i en periode, hvor hendes og hendes mands, Morten Münster, karrierer har fuld fart på.

 

I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:

  • Hvorfor vi bør ændre vores syn på, hvad vi kan bruge vores barsel til.

  • Hvorfor barsel hænger tæt sammen med alt fra selvopfattelse, trivsel og ligestilling.

  • Hvordan virksomheder bør agere for at fastholde kvinder (og mænd) på barsel og med små børn.

  • Hvilke parametre virksomheder bør belønne medarbejdere på baggrund af frem for blot arbejdstimer.

  • Hvorfor Anne Sophie og hendes mand har valgt at tage på en 8-måneders jordomrejse imens begge deres karrierer er i fuldt flor.

  • Hvad sund og bæredygtig succes betyder i praksis.

“Nogle kalder barslen for en gratis ledersuddannelse, fordi folk bliver mere robuste, effektive, forhandlingsdygtige, bedre til at kommunikere og mere løsningsorienterede”.


Vil du gerne støtte podcasten her?
Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.
Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.

Foto af Camilla Hey

Forrige
Forrige

NYTÅRS-AFSNIT (Del 1): Highlights fra året der gik. Hvad konkluderede eksperterne i sæson 1?

Næste
Næste

EKSPERTEN: Dit indre barn, skyggesider og om hvorfor vi flipper ud med Louise Leth