Hvorfor vi kan få et bedre liv ved at føle taknemmelighed

Der bliver talt meget om taknemmelighed i dag. Og med god grund. De fleste har nok hørt eller læst, at taknemmelighed fører gode ting med sig i forhold til, hvordan vi går og har det indeni. Men hvorfor er det nu lige, at taknemmelighed er så godt for os? Og hvordan kan vi implementere det i vores liv?

Hvad er taknemmelighed?

Når man slår ’taknemmelighed’ op i ordbogen, er begrebet beskrevet som: ”at være påskønnende”, ”at sætte pris på”, ”at anerkende og værdsætte” og at ”kunne takke for”. Og det giver jo ret god mening.

Helt biologisk er evnen at føle taknemmelighed ret fantastisk. Der er efterhånden lavet rækkevis af forskning omkring taknemmelighed og positiv psykologi, og det er næsten ikke til at få øje på negative konklusioner i studierne.  

Eksempelvis har National Institute of Health (NIH) udført et kendt studie, der viste, at hypothalamus i hjernen – den hjernedel, der styrer søvn, appetit, temperatur og stofskifte – aktiveres, når vi føler taknemmelighed (1). Desuden frigøres store mængder af dopamin i hjernen, når vi føler taknemmelighed. Dopamin er kroppens naturlige belønningsstof, og dopamin spiller desuden en vigtig rolle i forhold til hvordan vi føler smerte. I den forbindelse viser et studie fra 2017 at: ”mennesker der udøver og oplever taknemmelighed har færre fysiske symptomer på sygdom og sover bedre” (1).

“Når vi er taknemmelige, falder vores stressniveau (…), vi sover bedre, får bedre relationer og oplever større optimisme i tilværelsen”. (2)

Hvorfor er taknemmelighed godt for vores mentale sundhed?

Som forfatter af bogen ’TAK’ omkring taknemmelighed, Rikke Østergaard, udtaler, så handler det grundlæggende om, at vores stressniveau falder, når vi føler taknemmelighed. Samtidig sover vi bedre og oplever større optimisme i verden (2).

Udfordringen er, at vi alle bærer rundt på en indre kritiker. Og i det samfund vi lever i, er der stor risiko for, at den indre kritiker nemt bliver vakt til live. Det skyldes, at vi lever i en perfekthedskultur, hvor vi konstant kan se glansbilleder af alle parametre af vores liv og hvor vi dagen lang kan sammenligne os med alt og alle særligt via sociale medier. Rikke Østergaard nævner i den forbindelse, at vi ofte ikke syntes, at vi: ”(…) gør helt nok, performer godt nok og opnår nok”. Det medfører at der kan lægge : ”(…) sig en mørk sky over tilværelsen, der altid ligger og lurer og påvirker humør, ydeevne og helbredstilstand.” (2)

Hun nævner også – og jo egentlig ikke overraskende – at jo mere vi lever med utilfredshed, des mere ulykkelige bliver vi i livet. Sagen er, at vi tit kan være ubevidste omkring, hvor meget utilfredsheden måske faktisk fylder i vores liv. Det handler derfor om at blive bevidst omkring taknemmeligheden og dens styrke.

For styrken er der – og også i den grad. Studier viser, at taknemmelige mennesker er mere tilbøjelig til at (1):

• Tage bedre vare på sig selv fysisk og mentalt.

• Få mere regelmæssig motion.

• Spise sundere kost.

• Have bedre mental opmærksomhed.

• Være mindre stressede.

• Føle sig lykkeligere og mere optimistiske.

• Have stærkere immunforsvar.

• Være bedre til at bevare et lysere perspektiv på fremtiden.

Og det er jo slet ikke så lidt. Samtidig viser studier, at taknemmelighed reducerer niveauerne af C-reaktivt protein i kroppen, som er en markør for hjerteinflammation og hjertesygdomme (1). 

Det betyder altså alt sammen, at taknemmelighed medfører, at vi får det bedre mentalt og fysisk. Og som Rikke Østergaard også påpeger: ”Taknemmeligheden gør, at vi har mere glæde og overskud i hverdagen. Vi bliver bedre udgaver af os selv, som samlevere, forældre, ansatte eller ledere” (2). Så det er altså værd at tage det med taknemmelighed i livet alvorligt.

“Man kan se, at mennesker der praktiserer taknemmelighed scorer højest på næsten alle sundhedsmæssige parametre, har bedre relationer og nyder livet mere.” (1)

Hvad kan vi gøre for at føle mere taknemmelighed?

Mange af os ved formentlig godt meget det, der bliver nævnt i ovenstående. Vi har hørt det før. Men alligevel kan det være svært altid at huske at leve efter det. At implementere det i vores liv. Hver dag.

Helt grundlæggende handler det om, at vi skal bruge mindre tid på at gruble og bekymre os, og modsat bruge mere tid og tankekraft på at føle taknemmelighed. Det vi helt lavpraktisk kan gøre, er eksempelvis at:

• Indføre grubletid. At sige til os selv, at vores bekymringer må vente til, eksempelvis, mellem kl. 20-21 hver dag. Det lyder måske fjollet, men det er enormt virkningsfuldt.

• Skrive en taknemmelighedsdagbog eller -liste. Det kan måske virke overflødigt i øjeblikket, men det er faktisk en veldokumenteret metode, der har vist at medføre større optimisme og færre helbredsproblemer hos folk. En afgrening af den øvelse kan være, om aftenen at fortælle sig selv – og måske sin familie – tre ting, vi er taknemmelig for er sket i løbet af dagen.

• Bruge naturen. Det kan også hjælpe at bruge tid i naturen, hvor folk ofte har nemmere ved at føle taknemmelighed – også overfor små ting som solens stråler og træernes energi.

• Lytte til- og udføre meditationer der fokuserer på taknemmelighed.

Så ja, der er vel egentlig ikke så meget at diskutere, når det handler om, hvorvidt vi bør stræbe efter at føle taknemmelighed eller ej. Det ved vi nok også godt, hver især, når vi mærker, hvad det gør ved os selv, når vi praktiserer at føle taknemmelighed inderst inde. Og forskning bakker altså kun op om de positive effekter af at føle taknemmelighed. Alligevel er det selvfølgelig nemmere sagt end gjort altid at huske, og vi vil, helt afgjort, alle have perioder eller dage i livet, hvor vi er bedre til det end andre.

Derfor er det godt at øve sig i vaner, som taknemmelighed bliver en del af. Så taknemmelighed bliver en integreret del af vores liv og hverdag. Fordi når studier viser, at: ”at mennesker der praktiserer taknemmelighed, scorer højest på næsten alle sundhedsmæssige parametre, har bedre relationer og nyder livet mere”, så har vi i hvert fald ikke noget at miste ved at øve os i at føle taknemmelighed.

KILDER
1: www.nyhedscentrum.dk/taknemmelighed-er-det-nye-sort-overbevisende-forskning-og-metoder/
2: www.rikkeostergaard.com/da/taknemmelighed/

Af Lea Hellmann