Mik Strøyberg om at flytte med familien til Sri Lanka, om at se indad, om sårbarhed, om forsømmelse, nuet og sundhed
“ Jeg tror, at der var mange som varmede sig ved bålet over, at jeg ikke magtede opgaven, og at jeg havde det svært”
I det her afsnit, er det tid til en personlig beretning. Jeg har besøg af Mik Strøyberg, der er københavner, familiefar og iværksætter. I vinteren 2023 tog han afsked med sit velkendte (arbejds)liv i Danmark og tog med sin kone og sine børn til Sri Lanka, hvor de i dag bor på ubestemt tid. Mik har siden da kigget indad, ændret rigtig mange vaner – koblet til både hans fysiske og mentale sundhed – og han har, ifølge ham selv, fået et nyt perspektiv på livet. Vi taler i afsnittet om, dybe kriser og udfordringer i Miks liv, om hvad et liv på Sri Lanka kan og om, hvad hans nye livsstil har lært ham om trivsel og om livet, og Mik deler ud om det hele på ærlig og sårbar vis.
I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:
Hvorfor Mik føler, at hans liv på nogle måder har været et maskebal, og hvorfor han har været i tvivl om sin egen identitet.
Hvorfor Mik faldt sammen på gulvet en vinterdag i 2023, og hvorfor det var den eneste udvej at flytte familien til Sri Lanka.
Hvordan det sidste år som ø-boer har ændret Miks perspektiv på livet.
Hvorfor Mik for første gang oplever sine børn lege på Sri Lanka, og hvorfor de ikke ønsker sig nogle julegaver.
Hvorfor Mik oplever mange karriereorienterede, velhavende ulykkelige mennesker på sin vej.
Hvorfor Mik ikke vender tilbage til Danmark.
Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tagge @MindCareCollective.
Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.